Salgs- og leveringsbetingelser

I det nedenstående finder du nyttige informationer i forbindelse med brug af vores online booking og booking via telefon og e-mail. 

Vi gør opmærksom på at jeres booking ikke er omfattet af Forbrugeraftalelovens regler om fortrydelsesret. Salg af overnatning (hytter, sommerhuse, camping mm.) er omfattet af en særlig undtagelsesbestemmelse i Forbrugeraftalelovens prgf 18 stk 2 nr 12. Den foretagne booking er således ikke omfattet af en 14 dages fortrydelsesret. Begrundelsen herfor ligger i det forhold, at genudlejning af en reserveret hytte/lejlighed/plads, der afbestilles ganske få dage før ankomst, ofte ikke vil være muligt.

Bestilling og betaling

Ved online booking betales det fulde beløb med det samme. Vi tager imod Visa, Mastercard og MobilePay.

Straks efter modtagelse af bestilling fremsender Riis Feriepark lejebevis/ordrebekræftelse pr. e-mail. Såfremt du ikke modtager en e-mail med dit lejebevis/ordrebekræftelse bedes du tjekke din spam-mail og/eller uønsket mail.

Ved booking af campingplads og hytter via mail eller telefon, betales der senest 7 dage efter booking.

I ordrebekræftelsen er der link til betaling af bookingen online via betalingskort (Visa eller Mastercard) eller MobilePay. Der vil også være betalingsoplysninger til benyttelse af bankindbetalinger.

Kontrol af lejebevis/ordrebekræftelse

Ved modtagelse af lejebeviset/ordrebekræftelsen er det lejerens/køberens ansvar at sikre sig at perioden og den valgte enhed er korrekt.

Fuld Afbestillingssikring

I forbindelse med reservation, online såvel som telefonisk, er der mulighed for at tegne en afbestillingssikring. Beskyttelsen koster 9% af den samlede pris for opholdet inkl. alle gebyrer og tillæg
og dækker ved afbestilling frem til dagen før ankomst uanset årsag til afbestilling.

Der betales et administrationsgebyr på 250,- ved refundering af beløb.

Afbestillingsbeskyttelsen dækker indtil kl. 12.00 dagen før booket ankomst.
Kun skriftlig afbestilling via mail er gyldig.

Der er ikke fortrydelsesret på Afbestillingsbeskyttelsen.

Afbestillingsbeskyttelsen kan bestilles når du booker opholdet.
Hvis du booker hos os igennem telefon eller på mail, skal du selv nævne hvis du ønsker tilkøbet.

Hvis du ikke tilkøber en afbestillingssikring, har du ikke mulighed for at ændre eller få pengene for din booking tilbage.

Afbestillingssikringen skal tegnes ved bestilling eller senest ved betaling. Afbestillingssikringen kan ikke efterfølgende annulleres.

Afbestilling uden afbestillingssikring
Ved afbestilling tidligere end 60 dage før ankomst returneres hele det indbetalte beløb fratrukket et administrationsgebyr på kr. 500,- pr. afbestilt enhed.

Afbestilling mindre end 60 dage før ankomst medfører ingen tilbagebetaling, medmindre man har tegnet en afbestillingssikring.

Under opholdet:

Vores afbestillingsbeskyttelse dækker ikke, såfremt I er nødt til at afbryde jeres ophold hos os. Såfremt I (uanset årsag) bliver nødt til at afbryde jeres ophold, vil resten af opholdet ikke blive refunderet.

Såfremt I afbryder jeres ophold ved akut sygdom, ulykke eller dødsfald i nærmeste familie, bør I være opmærksomme på, at I kan være dækket af jeres private rejseforsikring.

Fortrydelsesret og refusion

Vi gør opmærksom på at bookingen ikke er omfattet af Forbrugeraftalelovens regler om fortrydelsesret. Salg af overnatning (hytter, sommerhuse, camping mm.) er omfattet af en særlig undtagelsesbestemmelse i Forbrugeraftalelovens prgf 18 stk 2 nr 12. Den foretagne booking er således ikke omfattet af en 14 dages fortrydelsesret.

Hund

Hunde er velkomne på campingpladsen samt i de fleste hytter, men hunden må IKKE være i sengene og møblerne. Der opkræves særskilt pris for at medbringe hunde. Medbringes der hund i vores hytter uden at der er forudbetalt herfor opkræves et rengøringstillæg på dkk 700,-

Lejeprisen inkluderer

  • Gratis entre i vores pool
  • Gratis entre i vores indendørs legeområde
  • Gratis brug af fælleskøkken, samt bad og toiletbygninger

Ankomst og afrejse

Hytter

Ankomst fra kl. 15.00. Afrejse senest kl. 10.00
Der kan lejes håndklæder og sengetøj i receptionen.

Camping

Pladsen kan forventes klar kl 15.00 og skal forlades senest kl 11.30.

Riis Feriepark påtager sig intet ansvar for gæstens mulighed for at tage lejemålet i brug. Såfremt du som gæst afskæres fra muligheden for transport til og fra ferieparken (eksempelvis på grund af aflyste fly-/togafgange, problemer med bilen, trafikale forhold, grænselukninger mm) vil du ikke blive kompenseret herfor.

 

Rygning i ferieparken

Alle hytter, hotel og strandvillaer er røgfrie. Dette gælder også e-cigaretter. Overtrædes dette betales et rengøringsgebyr på dkk 1.000,-

Rygning i ferieparken generelt:  Vis hensyn på udendørs fællesarealer og husk at cigaretskod hører til i skraldespanden. Rygning er ikke tilladt på indendørs fællesarealer. Dette gælder også e-cigaretter.

Gæstens ansvar

Lejere af vores hytter hæfter fuldt ud for inventaret i udlejningsenheden. Mangler og skader påført af lejer afregnes ved afrejse. Den person der har indgået lejemålet, hæfter også for skader forvoldt af øvrige beboer og gæster i lejemålet. Hytter må maksimalt bebos af det antal personer der er angivet i prislisten. Der skal være personer over 18 år til stede under hele opholdet.

Aflysning af arrangementer

Hvis et arrangement bliver helt aflyst, har du ret til at få din billet refunderet eller byttet til en anden dag.

Hygiejneforhold, herunder COVID-19 mm.

På grund af hygiejnehensyn kan der være faciliteter med begrænset adgang under jeres ophold. Der kan være områder som midlertidigt lukkes eller områder/faciliteter som vil være lukkede under hele opholdet. Dette giver ikke anledning til refusion af dele eller hele jeres ophold.

Skulle vores pool gennem en længere periode være lukket af myndighederne på grund af hygiejne, COVID-19 mv., vil vi tilbyde en rabat på det bestilte ophold eller et tilgodebevis på det indbetalte beløb.

Reklamationer

Hos Riis Feriepark vil vi gøre alt for, at I får et rigtig dejligt ophold. Dog vil der altid kunne opstå fejl og er der noget som gæster er utilfredse med, skal der hurtigst muligt rettes henvendelse til receptionen. Skulle en udlejningsenhed være mangelfuldt rengjort, eller skulle der være skader i udlejningsenheden som vi har overset, skal der straks efter ankomst (inden for 2 timer) rette henvendelse til receptionen med henblik på at få denne mangel udbedret. Klager over eksempelvis rengøring der først fremføres ved afrejse, vil ikke blive behandlet.

Riis Feriepark kan ikke gøres ansvarlig for forekomster af dyr og insekter, idet ferieparken er beliggende i et naturområde.

Klagemuligheder

Er du utilfreds med den ferie, som du har købt, kan du læse om dine klagemuligheder her.

Hvis du er utilfreds med din ferie, skal du først og fremmest rette henvendelse til os. Kan der ikke findes en løsning kan du indgive en klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, via www.forbrug.dk.

Databeskyttelse

Riis Feriepark er i henhold til databeskyttelseslovgivningen dataansvarlig. Enhver henvendelse vedrørende databeskyttelse skal rettes skriftligt til info@riisferiepark.dk.

Riis Feriepark behandler de persondata som lejer afgiver i forbindelse med bookingen, da det er nødvendigt for at kunne gennemføre bestilling og dermed også opfylde lejeaftalen, samt for at overholde eventuelle øvrige forpligtelser i medfør af de aftaler der indgås mellem Riis Feriepark og lejer.

Som lejer har du til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod behandling af dine persondata til disse formål.

Riis Feriepark videregiver, i det omfang det er nødvendigt, relevante oplysninger indeholdt i denne aftale til samarbejdspartnere (ex. rengøringsfirma, kreditkortfirma, forsikringsselskaber samt offentlige myndigheder) med henblik på at kunne gennemføre udlejningen, opkræve korrekt og sikker betaling eller i den udstrækning det er nødvendigt i henhold til den til enhver tid gældende lovgivning.

Riis Feriepark overfører kun persondata til lande uden for EU/EØS i nødvendigt omfang og kun hvor der foreligger passende garantier for et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning.
Persondata opbevares alene i den periode det er nødvendigt i henhold til det relevante formål eller i henhold til gældende lovgivning.

Riis Feriepark anvender serverside cookies og en sikker forbindelse til at skabe sikkerheden om de oplysninger du som gæst afgiver på vores hjemmeside.

Ved betaling med kreditkort sker registreringen via en sikker server, hvor oplysningerne krypteres før de sendes via internettet.

Priser og rabatter

Priserne hos Riis Feriepark justeres løbende og de aktuelle priser findes på vores hjemmeside. Vi forbeholder os retten til at ophæve en lejeaftale grundet tastefejl og/eller trykfejl. Rabatter kan ikke kombineres.

Force Majeure og lignende forhold

Såfremt gennemførsel af lejeaftalen ikke er mulig – eller i væsentlig grad vanskeliggøres – som følge af force majeure eller forhold, som kan sidestilles hermed, blandt andet men ikke begrænset til: Krig, optøjer, naturkatastrofer, olie- og benzinrationeringer, forureningskatastrofer, epidemier, pandemier, standsning af valutahandel, usædvanlige vejrforhold, tørke, oversvømmelser, grænselukning, trafikale forhold, strejke, lockout og lignende, der ikke kunne forudses ved lejeaftalens indgåelse, er Riis Feriepark berettiget til at annullere lejeaftalen idet Riis Feriepark ikke kan gøres ansvarlig i nævnte tilfælde.

I sådanne tilfælde er Riis Feriepark forpligtet til snarest muligt at underrette lejeren. Der tilkommer ikke lejeren tilbagebetaling af indbetalte beløb. Lejer vil dog modtage et tilgodebevis på det indbetalte beløb. Tilgodebevis kan benyttes til køb af et nyt ophold inden for en 3årig periode.

Virksomhedsoplysninger

Riis Feriepark
Østerhovedvej 43
7323 Give
Tlf.: 75 73 14 33
E-mail: info@riisferiepark.dk
CVR-nr.: 31 72 54 96